Du er her: 

Torsdag den 5. marts kl. 14.00: Sogneeftermiddag

Karsten Skov. Lektor "Knacker og Enkeland".

Da Sønderjylland, indtil 1920, var en del af Tyskland, blev den sønderjyske befolkning hårdt ramt af 1.Verdenskrig. Mere end 6000 sønderjyske mænd blev dræbt, og henved 1500 kvinder var krigsenker, da krigen sluttede. Karsten Skov vil, med baggrund i sine anmelderroste romaner, Knacker og Enkeland, fortælle historier fra livet under tysk herredømme. Enkeland er den bevægende historie om krigsenken, som fik frataget sine børn af de tyske myndigheder, da hun var for dansksindet, og hendes hårde kamp for retten til familie. I den anden roman Knacker fortælles historien om soldaten, der efter tre år ved fronten beslutter sig for at desertere til Danmark. Desværre mislykkes flugten, og han må gemme sig på sit eget loft for de tyske myndigheder. Knacker var inspiration til storfilmen "I Krig & Kærlighed", som ramte biograferne på 100 året for våbenstilstanden, der trådte i kraft den 11.11.1918 klokken 11.00.

Del dette: