Regler for fotografering

Må man fotografere i kirken?

I Hjerting kirke er man velkommen til at fotografere – bare ikke, når der er en gudstjeneste eller en kirkelig handling i gang.

Dvs. man må gerne fotografere før og efter gudstjenesten. Det er i princippet samme regler, hvadenten det er søndagsgudstjeneste, barnedåb, bryllup eller konfirmation.

Men så snart kordegnen siger: ”Lad os alle bede”, lader vi kameraerne hvile. Dette gælder også videokameraer. Når udgangsbønnen er til ende, kan man frit fotografere eller filme igen. Dåbsfamilier er således meget velkomne til at gå ind i kirken efter gudstjenesten og fotografere dåbsbarnet og familien sammen ved døbefonten.

I øvrigt er det god skik at slukke for sin mobiltelefon, før man går ind i kirkerummet.