Du er her: 

Jesus - håndværkersønnen

Da altervæggen i Hjerting blev til, var ikke noget nyt for Robert Jacobsen at arbejde med religiøse motiver. 
Dels havde han selv en stor samling af ældre kirkekunst, som inspirerede ham i hans arbejde. 
Og i tre danske kirker havde der allerede længe hængt krucifikser af Robert Jacobsen, nemlig i Pindstrup, Gl. Holte og Islev kirker. 
For det tredje havde han gennem årene skabt en del figurer med bibelske motiver: 'Den tredje røver', 'Golgatha', 'Farisæeren og tolderen' m.fl. 
Sit eget religiøse syn omgav han med en vis blufærdighed. I et interview med Claus Grymer i Kristeligt Dagblad løftede han dog lidt for sløret. 
For Robert Jacobsen var kristendom lig barmhjertighed og medmenneskelighed. Derfor var han i langt højere grad optaget af Jesus som menneske end som Guds søn. 
Jesus var for Robert Jacobsen det menneske, der fører an i kampen for en bedre verden. 
'Med den store betydning, Jesus har haft, betyder det mindre, hvem han er søn af. Det er resultatet, der betyder noget. Alt det han gjorde' sagde Robert Jacobsen. 
'Men jeg har tit sagt, at da man hængte et menneske op på et kors, var det hverken en socialpædagog eller en direktør, men en ganske almindelig håndværkersøn. Og sådan bliver man ved: Den jævne, almindelige mand bliver hængt op hver dag.' 
Robert Jacobsen opfattelse af Jesus er det, som teologerne vil kalde en kristologi fra neden. Hvor vægten ikke ligger på Gud som 'Herren', men på Jesus, der bliver født i en fattig stald og som får sin gang blandt samfundets fattige og udstødte, netop som disses ven og talerør. En genopdagelse af Kristus 'som et menneske som du og jeg, blot som en af de mest radikale, der nogen sinde har levet, som fulgte sin vej til ende og ikke indlod sig på nogen form for kompromis'. 
Robert Jacobsen er dog mere optaget af det medmenneskelige end det politiske. 'Jesus var ingen revolutionær. Det drejer sig ikke om det, men om medmenneskelighed. Desværre har kristendommen ikke haft den kraft, man kunne have ønsket sig, således at kirken i højere grad greb ind i hverdagen og ikke bare var et sted, hvor man gik hen og foldede hænderne.' 
'Jeg håber, jeg kan lave noget, der forkynder barmhjertighed og medmenneskelighed, for det er vel vigtigere, end at man tror på dogmerne.' 
'Jeg ville ikke arbejde for den gode smag. Pinslerne, drabet på den mand, det er ikke god smag. Jeg ved godt, at hos de reformerte er der i princippet ingen billeder af Kristus. Jeg har lavet et. Det man ikke må gøre, det gør jeg. (..) Fra en anden kant siger man: 
Robert bliver religiøs med alderen. Overhovedet ikke. Jeg er ikke religiøs. Jeg har lavet et menneskeligt alter. Og hvad er en kirke om ikke et sted, hvor man kommer for at finde fred, et menneskeligt sted? 
Vor generation gør sig fri af falske idéer, som vi troede på, da vi var unge. Karl Marx' paradis er forduftet på tres år. Og kirken er der stadig. Jeg er ikke tilhænger af kirken, men hvilket andet sted kender du, hvor man kan finde fred, når man har brug for den?'

                                                                                                 Arne Mårup