Dåb i Hjerting kirke

Hvis man ønsker at blive døbt eller at få et barn døbt, henvender man sig til kirkekontoret (Hjerting Byvej 13 , tlf. 75 11 51 44) for at aftale, hvilken søn- eller helligdag, man ønsker dåben. Der formidles derefter kontakt til præsten, som ringer jer op for at aftale en personlig samtale.

For at blive døbt i Hjerting kirke, skal man bo i sognet eller på anden måde være knyttet til kirken.

Ved dåb skal man oplyse navn og adresse på 2-5 faddere, som alle skal være døbte.

Kordegnen kan oplyse om evt. tvivlsspørgsmål med hensyn til navnelovgivningen og rådgiver gerne.

Når barnet er døbt meddeler kordegnen dette til folkeregisteret, som derefter sender barnets personnummerbevis.

Dåb i kirken.

 

 

 

Dåbsklud

I dåbsfadets bund er der indgraveret 3 fisk i en trekant. Det er et gammelt symbol på Treenigheden: Far, Søn og Helligånd, og netop dette symbol er vel valgt som en hilsen til fiskerne. Ved indvielsen var der en del, der spurgte, hvilken slags fisk det var, for det lignede hverken sild, makrel eller torsk. Men Robert Jacobsen lo bare og sagde, at det var Hjerting Laks - med venlig tanke til laksefabrikken, der dengang lå nabo til kirken.

Uddrag fra Arne Mårups bog om kirken: Rust og guld.

 

Klik på denne linje for at se strikkeopskriften.

Opskrift

Garn: bomuld nr 8
Pind: nr 3

Slå 62 masker op og følg mønstret. Den første maske tages “løs af” for at opnå en lige kant.

Strik 5 p ret (nederste kant).

Kanten i siderne strikkes fortsat ret, som opskriften også angiver. 

Strik nu glatstrikning 10 p.

Start med 6. p ret, 7. p vrang, 8. p ret osv. 

“Fiskemotiverne” strikkes modsat, (de kommer til at fremstå i glatstrik på en vrangbund, der smukt associerer til bølger).

Luk af, når den øverste kant er strikket.

Hæft enderne på den færdige dåbsklud og pres den let ved damp.

Nu har du en smuk dåbsklud med særlig tilknytning til dit barn og Hjerting kirke samt et dejligt minde fra dåbsfesten.

Færdig mål: ca. 22 x 22 cm.