Klik her for at komme tilbage til forsiden
Menu
Hjerting Kirke Hjerting Kirke

Rummet som forsamler

Tilbage til foregående side

Ordet 'forsamling' er faktisk det første ord man i kristendommen brugte for det, man siden har kaldt for menighed eller kirke.
Med ordet forsamling er det indirekte sagt, at det er væsentligt for et kirkerum, at det samler. At rummet er med til at skabe en fornemmelse af fællesskab mellem de mennesker, der sidder i den.
Den fornemmelse er fuldt ud til stede i Hjerting kirke.
Flere forhold spiller ind her.
Først og fremmest kirkerummets form; bredt og med afskårne hjørner.
Det er et levende rum, fordi man ikke er bundet af en stiv, geometrisk plan.
Lige meget, hvor man er i kirken, føler man, at man er midt i det, der foregår.
Med de afskårne hjørner danner rummet en ottekant. Denne form går igen i døbefonten og kapellet på kirkegården.
Ottekanten giver en stærk fornemmelse af samling i rummet, langt stærkere, end hvis rummet var en almindelig firkant.
Det er gennemgående i byggeriet, at den ene form afspejler den anden: ser man kirken udefra, kan man se kirkerummets form aftegnet. Her er det ydre lig med det indre.

Arkitekten har hentet inspiration fra bl.a. Nordby kirke på Fanø. Nordby kirke er en af de såkaldte sals-kirker, en byggeform, som vandt indpas i Danmark i sidste halvdel af 1700-tallet, inspireret af den hollandske, reformerte kirkes byggeskik.
Denne form er valgt af arkitekten i bevidst modsætning til det traditionelle aflange rum.
Det aflange kirkerum har egentlig sin oprindelse i de græsk-romerske templer og kejserens tronsal. Formålet med disse rum var at indgyde mennesker en følelse af ærefrygt og ubetydelighed.
Hjerting kirke giver os en anden fornemmelse, en fornemmelse af fællesskab, af nærhed, af forsamling.

Her er bænke; en del nyere kirker har stole. Tanken med at vælge bænke her var, at også de skaber en fornemmelse af fællesskab.
Vi sidder på samme bræt, som én har sagt det. Ser man ud over et landskab af stole, opstår der langt hurtigere en fornemmelse af tomrum end med bænke.
Bænkene i Hjerting kirke er anbragt, så alle naturligt har ansigtet vendt mod alter og prædikestol - og med en drejning mod de andre mennesker i rummet.
Og den lette drejning, bænkene i Hjerting kirke har, gør, at vi er orienterede mod det samme: Alter, døbefont, prædikestol.

Døbefonten er anbragt i lige nøjagtigt midt i kirkens rum. Den centrale placering skal understrege dåbens betydning som indgangen til Guds rige.

Det er sagt at Hjerting kirke er blevet til som en ramme om en samling jernskulpturer, men det er forkert, som om det blot drejede sig om en kunstsamling.
Kirken er ikke skabt som en ramme om et kunstværk, den er skabt som en ramme om gudstjenesten; tanken om at sognet skulle have en kirke kom jo også før tanken om altervæggen. Man kunne udskifte denne altervæg med noget andet uden at det ville ændre ved, at vi har at gøre med et af landets suverænt bedste rum for gudstjeneste.Vi er kommet sammen om gudstjenesten, samlede om alter, døbefont og prædikestol. Vi samler os om noget, der er større end os; noget, der er større end dagligdagens fortrædeligheder i Hjerting sogn.

                                                                     Arne Mårup