Klik her for at komme tilbage til forsiden
Menu
Hjerting Kirke Hjerting Kirke

Opgaver

I hvert sogn vælges et menighedsråd. Menighedsrådet består af mindst seks valgte medlemmer. Antallet af medlemmer fastsættes af biskoppen på grundlag af folketallet i menighedsrådskredsen. Derudover består rådet af de præster, der er ansat eller konstitueret i pastoratet.

 

Menighedsrådsmedlemmerne vælges for en 4-årig periode af medlemmerne af folkekirken efter reglerne i lov om valg af menighedsråd. Det er ikke pligt - borgerligt ombud - at lade sig indvælge i et menighedsråd.

 

Menighedsrådet styrer sognets eller kirkedistriktets anliggender med mindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen. Menighedsrådenes virksomhed er fastsat dels i menighedsrådsloven, dels i den øvrige kirkelige lovgivning, navnlig i lov om folkekirkens økonomi og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

 

Menighedsrådenes hovedopgaver er, 

  • at administrere kirker og kirkegårde,
  • at administrere kirkens og præsteembedets indtægter og faste ejendomme,
  • at udarbejde budgetter og regnskaber for kirken, kirkegården og præstegården,
  • at fungere som begravelsesvæsen,
  • at medvirke ved besættelsen af ledige præstestillinger i sognet,
  • at ansætte medarbejdere i stillinger ved kirke og kirkegård,
  • at fastsætte stillingsindholdet for kirkefunktionærer samt lede og fordele de ansattes arbejde,
  • at deltage i valg af provstiudvalg, i valg af stiftsudvalg vedrørende økonomi og valg af stiftsudvalg vedrørende mellemkirkeligt arbejde,
  • at deltage i tilrettelæggelsen af gudstjenester, og
  • at behandle spørgsmål, som vedrører menigheden, herunder kontakt til de kirkelige tilsynsmyndigheder.

Menighedsråd i mindre sogne har ikke ansat administrativt personale til at hjælpe med varetagelsen af deres opgaver. I de større sogne og ved større kirkegårde er ansat administrativt personale.

 

Menighedsråd træffer deres beslutninger i møder og ved afstemninger. Mindst halvdelen af medlemmerne skal være til stede for, at rådet er beslutningsdygtigt. Nærmere bestemmelser om menighedsrådets beslutningsprocedure skal fastsættes i en forretningsorden.

 

Det enkelte medlem af rådet står ikke i noget almindeligt underordnelsesforhold til nogen højere myndighed. Rådsmedlemmer kan pådrage sig et strafansvar og erstatningsansvar for ulovligheder eller forsømmelser, men de kan ikke pålægges et administrativt disciplinært ansvar.

 

Heller ikke menighedsrådet som helhed står i et almindeligt underordnelsesforhold til nogen anden myndighed. Der findes således ikke nogen overordnet myndighed, som har almindelig adgang til at lave et menighedsråds beslutning om eller til at handle i dets sted. På den anden side følger det af den gældende lovgivnings indhold, at menighedsrådenes økonomiske beføjelser i meget høj grad er lovbundne.

 

Ved en sammenligning med kommunerne kan det anføres, at kommunerne inden for visse ret vide rammer - den såkaldte kommunalfuldmagt - af egen drift kan tage opgaver op med henblik p løsning af lokale kommunale behov og udskrive skat til finansiering heraf. For folkekirken gælder det, at det enkelte menighedsråd ikke har kompetence til at udarbejde endelige budgetter og udskrive skat. Men menighedsrådene og provstiudvalget udgør sammen det lokale niveau, der er fuldt ansvarlig for budgetlægningen og udskrivningen af den lokale kirkeskat, svarende til godt 70 pct. af folkekirkens udgifter. Menighedsrådenes kompetence kan endvidere beskrives p grundlag af menighedsrådslovens paragraffer 1.1, 7 og 39.3, der samlet viser, at menighedsrådet generelt er berettiget til at drøfte og tage stilling til ethvert spørgsmål af betydning for menighedens liv og vækst, med mindre andet fremgår af lovgivningen.

 

I menighedsrådsloven er der indført bestemmelser, hvorefter kirkeministeren efter ansøgning fra menighedsråd kan dispensere fra bl.a. økonomilovens og menighedsrådslovens bestemmelser, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i sognet/sognene. Der kan ikke efter disse bestemmelser, der udtrykkeligt taler om folkekirkelige anliggender og folkekirkelige opgaver, ydes tilskud til frivillige kirkelige organisationers virksomhed, men kirkeministeren udtalte under folketingsbehandlingen af lovforslaget, at det ikke kan udelukkes, at samarbejdende menighedsråd ved omprioriteringer af deres budgetter kan afsætte midler til særlige kirkelige initiativer, herunder et udvidet samarbejde med de frie kirkelige organisationer.

 

Kirkeministeren har indtil nu godkendt ca. 130 projekter efter disse regler. Som eksempel på sådanne projekter kan nævnes ansættelse af sognemedhjælpere, medieprojekter (radio/tv) og etablering af skoletjenester.