Klik her for at komme tilbage til forsiden
Menu
Hjerting Kirke Hjerting Kirke

Nordlyset - Jakobsstigen

Tilbage til foregående side


 

I en lys og lystig lueDet naturlige lys spiller en stor rolle i Hjerting kirke. Lyset skaber rum.
Middelalderkirkerne havde ofte et rundt vindue mod øst, så solopgangens lys faldt lige ind i kirken.
I Hjerting kirke var det udelukket med et vindue mod øst; figurerne på altervæggen måtte nødvendigvis have lys fra siden for at fremtræde tydeligt.
I stedet vælder himmellyset ind gennem det store vindue mod nord.
Stiller man sig lige midt under nordlyset, er lyset så stærkt, at man mærker det som et brusebad af lys, et fysisk velvære, der går helt ind i knoglerne på én.
Det mægtige vindue vender mod nord, for det er mod nord, himlen er bedst til at spejle sig.
Samtidig får vi dog også strejf af det varme lys, idet nordvinduet også åbner for lys fra nordøst og nordvest, samtidig med at dørene i syd lukker det direkte sollys ind.
Lyset går to veje - lyset kommer fra Gud, men vi kommer også via det lys op til Gud, som kirkens arkitekt har udtrykt det.
Når man mærker det store lys falde ind gennem dette store vindue til himlen, ser man en enorm Jakobsstige, der forbinder os med Gud.

Danser støvet i min stue
Se, der står en Jakobsstige
Lige ind i lysets rige(Ludvig Holstein)

Bibelhistoriens Jakob var som ung på flugt hjemmefra. Han havde snydt og bedraget sin far og storebror og var nu hjemløs for en tid.
Ensom og gudsforladt følte han sig der i grænselandet mellem sit hjem og den nye, farefulde tilværelse.
I ødemarken fandt Jakob et gammelt helligsted, hvor han lagde sig til at sove for natten.
Men om natten fik Jakob en mægtig vision:
Han lå ved foden af en stige, som nåede helt op til himlen, og engle gik op og ned af stigen, så man kunne se, at herfra sendtes de ud og herfra sendtes de hjem. Gud selv talte til Jakob og sagde: Jeg var dine fædres Gud og jeg er med sig som jeg var med dem.
Så kunne Jakob fortsætte på sin rejse ud i det ukendte, men han følte sig ikke alene længere og bestemt ikke gudsforladt.

Når vi står i Hjerting kirke, fornemmer vi ofte Nordlyset som sådan en lysende Jakobsstige.

I lyset ser vi støvet danse.
Både Lys og Støv hører vi om i Bibelen.
Lys er et udtryk for Guds væsen, evigt og åbenbarende, det, der gør os i stand til at se.
Lyset i ren form kan vi ikke tåle at se. Men uden en lyskilde ser vi ingenting.
'Støv' er i Bibelens og salmernes sprogbrug ikke kun husstøv og nullermænd.
'Støv' er i kristent sprogbrug et udtryk for alt det skabte, også mennesket.
Men mennesket er mere end den øvrige skabning, mere end dyr og planter.
Mennesket, sagde Grundtvig, er ingen abekat, men et guddommeligt eksperiment mellem støv og ånd.
Mennesket har fået indblæst Guds ånde ved skabelsen, derfor er mennesket mere end et dyr eller en nullermand.
Når vi ser støvet danse i lyset, så har vi jo også dér et billede på mødet mellem Gud og os, mødet mellem støv og lys, mellem tid og evighed. Støvet danser, måske kun et øjeblik, men Guds lys forbinder sig med os i denne dans.

                                                                                               Arne Mårup