Klik her for at komme tilbage til forsiden
Menu
Hjerting Kirke Hjerting Kirke

Lysestagerne

Tilbage til foregående side

Mange mennesker udtrykker forundring, når de hører, at det også er Robert Jacobsen, der har formgivet lysestagerne på alteret. Man synes, at der er en modsætning mellem altertavlens skæve og kantede former, og så disse glatte og bløde messingstager.
Men den runde form er valgt med en bestemt tanke. Stagerne skal minde om de miner, der lå og lurede på fiskere og søfolk under og efter verdenskrigene og som kostede så mange menneskeliv, også blandt fiskerne på Vestkysten.
Det er gammel skik at sammenligne livet med en sejlads.

   'os er kun to havne
   bekendte af navne
   den ene vor vugge,
   den anden vor grav'

hedder det i en gammel sang af Ambrosius Stub.
Billedet af livet som en sejlads er let at følge, for det svarer til vores inderste erfaringer.
Vi sejler derud af på vores livs hav, i storm og stille vejr. Der er dage med solskin og høj himmel over os, og hvor mågerne flyver lavt med høje skrig over det blanke vand. Og der er dage, hvor bølgerne går højt og slår ind over skibet, så vi bliver bange og rådvilde.
Som søfolkene under krigene kan vi hvert øjeblik løbe på en mine og vores livs skib gå under på et øjeblik.
Vores liv kan forandres totalt fra det ene øjeblik fra det andet, uden at vi kan gøre fra eller til.
Sådan er vores liv, som en sejlads mellem bølgetoppe og bølgedale: Op og ned og ned og op.
Døden afslører, at vi i grunden ikke har megen magt over vort livs sejlads.
I alt fald ikke så meget som vi i almindelighed har opfattelsen af.
I ældre tid brugte man at afbilde kranier og skeletter med de latinske ord 'memento mori' - husk, du skal dø.
Dødspåmindelser var almindelige i kunsten.
I dag skutter vi os og synes, at disse påmindelser er dystre og hører hjemme i en mørk og livsfjendsk middelalder.
I dag siger vi ikke: Husk, du skal dø.
Vi siger hellere: Glem, du skal dø.
Der er en høj grad af virkelighedsflugt i vor tids fortrængning af døden, som gør os ringe til at møde ikke alene døden, men i allerhøjeste grad også livet.

For når vi mindes om døden, mindes vi også om livets og øjeblikkets dyrebarhed og skrøbelighed. Om at gribe og favne, mens tid er.
Derfor er disse miner på alteret ikke kun et memento mori: Husk, du skal dø! men i lige så høj grad et memento vivere: Husk, du skal leve!
Som digteren Villy Sørensen udtrykte det:
'Der er liv i døden og død i livet, men måske mest liv i livet, hvis døden er med i det.'

Lysestagerne er givet til Hjerting kirke af Lida og Oskar Nielsens fond.

                                                                                  Arne Mårup