Klik her for at komme tilbage til forsiden
Menu
Hjerting Kirke Hjerting Kirke

Hvælvingen

Tilbage til foregående side

Når man træder ind i selve kirkerummet, overvældes man ofte af det meget lysfyldte rum med de store, lyse hvælvinger. Trægulvet er med til at gøre rummet lyst. Gulvet udgøres af klodser af fyrretræ, der har fået en hvid olie/kridtbehandling. Det er ikke få, der tror, at det er marmor! Det vældige loft hæver sig over os med tre mægtige hvælvinger.Hvælvingen er en traditionel byggeform, man fandt på i den sene middelalder. Hvælvingen blev populær, fordi den skaber en langt større rumklang end et fladt loft, hvilket er af stor betydning for kirkemusik og sang. Derudover skaber hvælvingen et større og mere himmelstræbende rum. Arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen kaldte poetisk de tre hvælvinger for henholdsvis

  • Lysets hvælv (på grund af Nordlyset)

  • Musikkens hvælv (hvor orgel og kirkekorbefinder sig)

  • Forkyndelsens hvælv (med alter, prædikestol og døbefont)

De mange trekanter i loftet er anbragt her for at skabe den bedst mulige rumklang. De leder tanken hen på en stjernehimmel. Enhver af de små trekanter afspejler med sin form den større trekant, den indgår i.