Klik her for at komme tilbage til forsiden
Menu
Hjerting Kirke Hjerting Kirke

Glasmalerierne

Tilbage til foregående side

Især i sine seneste år var Robert Jacobsen optaget af arbejdet med glas. Således er også glasmalerierne i Hjerting kirke hans værk.
De to glasmalerier over dørene mod sydøst og sydvest i kirkerummet er abstrakte, men gengiver farver og lys i himmel og hav, skyer og regn over Ho bugt på forskellige tider af døgnet.

De tre glasmalerier i våbenhuset er cirkelrunde, vinduesnichen er formet som en tragt. Det er den form, som østvinduet havde i mange romanske kirker, f.eks. sognets gamle kirke, Guldager. Går man om bag alteret i Guldager kirke, vil man se en sådan tragtformet vinduesåbning; selve vinduet er dog muret til i dag.
De tre glasmalerier sidder på en halvrund væg. Det minder om den halvrunding bag alteret, apsis, som kendes fra mange middelalderkirker og som netop ofte havde et sådant vindue mod øst.

Landsbykirker fra middelalderen havde oprindeligt ret små vinduer og var i øvrigt ringe oplyst. Derfor har sådan et vindue mod øst virket meget stærkt på menigheden.
Som en solopgang, opstandelsens lys, der skinnede fra et sted bagved alteret.
Lyset faldt ind og oplyste kirken fra øst, hvor Paradiset lå og hvorfra Kristus ville komme igen.
Nogle steder kan man se, at vinduet er anbragt så snildt, at solen skinner direkte ind ad det ved Påsketid.
Her i Hjerting kirke er der nu byttet lidt om. Apsisrundingen og vinduerne ligger i modsat retning, mod vest.
Glasmalerierne har 'Påske' som tema. Det er undergang og opstandelse, vi ser for os:
Gravens mørke og opstandelsens lys.
Jeg skal indrømme, at jeg har haft lidt svært ved at forbinde disse glasmosaikker med Påsken. Tanken var i alt fald ikke rigtigt levende for mig.
Det skete først en Påskesøndag, da jeg efter gudstjenesten gik ud af kirken, som var smykket på alter og på kirkebænke med lysende gule påskeliljer.
Med ét lyste billederne mod mig med den samme opstandelsesgule farve. Som det gamle runde østvindue i sognets gamle kirke, Guldager kirke, engang forkyndte opstandelsen Påskemorgen, var det nu Hjerting kirkes vestvinduer, der fortalte det glædelige budskab.
Når vi samles i kirken omkring en kiste, i en situation, hvor håbløshed og håb kæmper mod hinanden i vores sind, må vi tale om Påsken, den kristne Påske.
Påsken udgør en spænding mellem de to modpoler Langfredag og Påskedag.
Håbløshedens dag og Håbets dag. Lidelsens dag og Opstandelsens dag.
Vi kunne også kalde dem Mørkets dag og Lysets dag.
Langfredag, hvor Guds søn Jesus ensom og alene gik et menneskes tunge gang ind i døden, forladt og forrådt af alle. Pint og korsfæstet.
Død og begravet. Kun i sidste øjeblik blev det forhindret, at hans liv havnede på lossepladsen.
Der blev lagt en tung sten for hans grav.
Og alle hans venner troede, at nu var alt håb ude for altid.
Men Påskemorgen blev stenen væltet fra.

Guds søn opstod fra de døde.
Lyset sejrede over mørket.
Livet sejrede over døden.
Sådan er Guds kærlighed.
Stærkere end døden.
Det kristne påskebudskab er, at Guds kærlighed er den stærkeste magt.
Trods alle bitre sorger, der møder os her i verden, som knuser vores glæde og vores mening med livet, må vi tro på, at den kærlighed har det sidste ord.
Selv når vores kærlighed ligger i en grav med en sten over.
Så må vi tro på, at stenen væltes fra.
Gud har givet os det håb, at der også bliver en Påskemorgen for os.

                         Arne Mårup