Klik her for at komme tilbage til forsiden
Menu
Hjerting Kirke Hjerting Kirke

Døbefonten

Tilbage til foregående side
Døbefonten Døbefonten står i rummets midte, lige der, hvor der er højest til loftet.
Også den er skabt af Robert Jacobsen.
Døbefonten er hugget i bornholmsk granit og står på en plade af en lidt lysere portugisisk granit
Dåbsfadet af messing er fremstillet i Skt. Petersborg. Tre fisk i en trekant er indgraveret i fadets bund. Det er dels et gammelt symbol på Treenigheden: Far, Søn og Helligånd, men netop dette symbol er vel valgt som en hilsen til fiskerne.
Ved indvielsen var der en del, der spurgte, hvilken slags fisk det var. For det lignede hverken sild, makrel eller torsk. Men Robert Jacobsen lo bare og sagde, at det var Hjerting Laks - med venlig tanke til laksefabrikken, der ligger nabo til kirken!
De ældre kæmper af døbefonte, der står rundt om i vores kirker, har stået som solide, runde, uflyttelige blokke i kirkerummet siden middelalderen.
Dengang skulle døbefontene rumme et helt barn, der blev dukket under og trukket op igen. Egentlig et voldsomt drama: Barnet druknes - heldigvis kun symbolsk - i syndens og dødens

kaosvand - men bliver reddet op til et nyt liv som et genfødt Guds barn.
Gennem dødens vand til livets land.
I dag er vi mere forsigtige og nøjes med de tre håndfulde vand, men tanken er stadig den samme!
De gamle sandstens- og granitfonte var solide og massive. Robert Jacobsen gennembryder stenen og kombinerer tyngde og lethed. Han sagde om døbefonten, at den skulle være ligesom kirken 'åben til alle sider'. Javist, men samtidig ikke sådan lige til at flytte for ethvert vindpust.
Døbefonten er ottekantet.
Det kan give mindelser til en kompasrose med de otte verdenshjørner.
Ottekanten er imidlertid valgt, fordi den afspejler kirkens form.
Ottekanten giver en stærk fornemmelse af samling i rummet, langt stærkere, end hvis rummet var en almindelig firkant.
Med ottekanten vender man samtidig tilbage til en form, der har en rig tradition bag sig. Oldkirkens dåbskapeller og dåbskar var ottekantede. Efter hvad man siger en symbolsk efterligning af Gravkirken i Jerusalem (jfr Paulus' brev til Romerne kapitel 6, vers 3 og fremefter, der siger, at vi døbes til at have fælles skæbne med Jesus: Død og opstandelse).
Ottekanten begrundes på i alt fald to forskellige forhold: Dels fra historien om Noas Ark. Denne fortælling fra Det gamle Testamente er traditionen ofte blevet forbundet med dåben, som et billede på, hvordan Gud frelser mennesker fra (drukne)døden og redder dem ud til et nyt liv. Og der var netop otte mennesker på Noas ark, så ottetallet er blevet symbol på renselse og frelse. Ottetallet blev efter sigende også valgt, fordi ottetallet - det liggende ottetal - symboliserer evigheden.
At døbefonten har evighedens form, minder os om, hvordan vi ved dåben får vi den evige Gud til far.
Trækker man en akse fra vest midt gennem kirken, vil den gå gennem døbefonten og kristusskikkelsen bag alteret mod øst.
Forlænger man den, vil den fortsætte ud til det ottekantede kapel på kirkegården, hvor de døde hviler før begravelsen.
Det håb om Jesu opstandelse, vi bliver døbt til at høre hjemme under, rækker ud til den dag, vi ligger i kapellet, ja, når ud over livets grænse, ud i evigheden.

Døbefonten er skænket af A.P. Møllers og hustru Chastines fond.

                                                                                              Arne Mårup