Klik her for at komme tilbage til forsiden
Menu
Hjerting Kirke Hjerting Kirke

Altersølvet

Tilbage til foregående side

Oprindeligt skulle Robert Jacobsen have været med til at forme altersølvet i Hjerting kirke, men han døde, inden arbejdet gik i gang. Det blev i stedet arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsens opgave.
Altersættet er helt klassisk og enkelt, bygget op af runde og ovale former.
I kirkerummet og på døbefonten er det ellers det mere kantede, der dominerer. Men der er også rundinger bag alter og orgel, som spiller sammen med altersølvet.
I kirkens arkitektur ser vi flere steder, at nogle bestemte former går igen. For eksempel ottekanten: Kirkerummets er en stor ottekant - det går igen i møderummene, i kapellet på kirkegården og til sidst i døbefonten. Sådan svarer den lille form til den store og omvendt.
Sådan er det også med altersølvet: Det er de samme enkle former der går igen forskellige steder.
På tegningen ved siden af kan man se, hvordan de forskellige dele af altersølvet er tegnet oveni hinanden, så man kan se, at de samme former går igen. Mest tydeligt er det nok, at de små alterbægre er formindskede udgaver af den store alterkalk. Men også den store kande, tallerkenen og æsken til alterbrød har de samme former og mål.
Øverst i tegningen aner man kirkens grundplan.
Med til sættet hører også den lille messingspand, som man bringer vand ind til dåben. Det er lidt usædvanligt med en spand - de fleste kirker har traditionelt en kande - men jeg synes det er et fint og nydeligt valg. Også denne spand afspejler de samme proportioner og mål.
Sølvtøjet er et meget fint stykke håndværk. Går man tæt på de store stykker som alterkalk, kande og disk, kan man ane hammerslagene på overfladen. Det gør overfladen mere levende, end hvis den var helt glat. Man kan se, at her har vi ikke et maskinprodukt. Det er et menneske, der har skabt denne kalk med sine egne to hænder.
Det store bæger til vin kaldes en kalk. Det kan forekomme lidt mærkeligt - for de fleste af os er 'kalk' en hvid stenart. Men her kommer ordet 'kalk' af det græske ord 'kelkos' som slet og ret betyder et stort bæger. At vi bruger et græsk ord viser, at vi med altergangen har rødderne helt tilbage til de første kristne, der talte græsk til hinanden ved gudstjenesten og skrev Det nye Testamente på græsk.
Den lille tallerken, man har alterbrødene på, kaldes også for 'disk' - og det er igen arven fra de første kristne - for 'diskos' betyder tallerken på græsk. Det er det samme ord, vi har i diskoskast - selv om det bestemt ikke er sølvtøj, man kaster med dér!
Altersølvet blev taget i brug i juni 1993 - et år efter kirkens indvielse. Det blev udført af sølvsmed Erik Sjødahl, København. Grandelauget i Hjerting har betalt alterkalken og disken.
Hvad menigheden sjældent ser, er, at hele altersættet opbevares i en fornem egetræskasse, der med sine otte hjørner er en miniudgave af kirkens grundplan.
Således svarer det store til det små igen til hinanden i Hjerting kirke!

                                                                                                                Arne Mårup